DGI Landsstævne 2013

DGI Landsstævne 2013 dannede rammerne om Danmarks største idrætsbegivenhed, hvor alle kunne være med til at tage del i energien.

DGI Landsstævne app skærmbilleder case

I samarbejde med DGI udviklede vi app platformen til Landsstævnet 2013. Omdrejningspunktet var at give de mere end 25.000 deltagere og flere hundredetusinde tilskuere et solidt værktøj og en brugbar guide i form af programoverblik, kort over pladsen, aktiviteter i Esbjerg og ikke mindst et sjovt socialt aspekt i form af deling af billeder fra stævnet.

DGI Landsstævne 2013 appen gjorde det nemmere at holde styr på alt det praktiske, så deltagerne kunne fokusere på at bruge deres energi på alle de spændende aktiviteter.

Din tro følgesvend til stævnet

I DGI Landsstævne 2013 appen finder du alt det, der er nødvendigt at vide, godt at vide og sjovt at vide. Kort sagt, hvad der er ’need to know’ og ’nice to know’.

L2013 appen indeholder følgende funktioner:

  • Offline kort, så du kan finde rundt i Esbjerg og navigere rundt i de mange aktiviteter, attraktioner, telte og områder på stævnepladsen
  • Programoversigt, som opdateres løbende, så man hele tiden kan følge med i hvad der sker hvornår og hvor
  • Avanceret søgefunktion/filter i programoversigten, så du kan sammensætte dit eget program med de aktiviteter du ønsker at deltage i
  • Billetintegration – appen holder styr på billetterne. Skan dine billetter med appen og vis dem på din smartphone til stævnet
  • Kamerafunktion – upload billeder under stævnet
  • Billedegalleri – samlet feed af billeder taget fra stævnet
  • Nyhedsfeed med vigtige nyheder før/under stævnet
  • Vigtig generel information om f.eks. busafgange, parkering m.m.

25.000 downloads af L2013 appen

På de få dage, hvor DGI Landsstævne 2013 for alvor slap energien løs til det fantastiske event i Esbjerg, blev L2013 appen downloadet mere end 25.000 gange til iPhone eller Android smartphones af både deltagere og tilskuere.

DGI Landsstævne 2013 appen var kun tilgængelig de 4 dage landsstævnet varede og kan derfor ikke findes på App Store eller Google Play. Appen er designet og udviklet af Ideal Development, men alt indhold blev opdateret af DGI selv via Ideal backend system/CMS.