Bazoom

Bazoom er Danmarks største netværk for nicher. Brug appen og mød folk online, der er passionerede omkring det samme som dig.

Bazoom app skærmbilleder case

Bazoom.com står bag populære sites som bilgalleri.dk, hestegalleri.dk, scootergalleri.dk og boliggalleri.dk. Samlet set kan man sige, at Bazoom.com er landets største samling af fritidsinteresser. Hos Ideal Development har vi lavet Bazooms app til iPhone. Appen er blevet utroligt godt modtaget af brugerne.

Bazoom.com har omkring 350.000 unikke besøgende om måneden, og selvom appen er forholdsvis ny, stammer omkring 25% af alt oprettet content i Bazooms communities fra iPhone appen.

Yndlingsinteresse med på farten

Ideen med Bazoom appen var, at brugerne skulle have en endnu bedre brugeroplevelse fra deres telefon, end de var vant til fra computeren. Ideal Development fik til opgave, i tæt samarbejde med Bazoom, at designe og udvikle en iPhone app med fokus på brugervenlighed, lækre funktioner, animationer og skalérbarhed – alt sammen for at imødekomme brugernes ønske om, at tage deres yndlingsinteresse med på farten, uden det ville ødelægge oplevelsen.

Vi synes, at appen leverer netop det, og det viser tallene da også. I gennemsnit bruges appen ca. 8 gange om ugen. Hver besøg varer i gennemsnit 9 minutter. Det er markant højere end den gennemsnitlige bruger på Bazooms websites.

Brugervenlighed og lækre funktioner

Der er kælet for de funktionelle detaljer, hvilket gør denne alsidige og komplekse app nem at bruge.

Facebook login gør det nemt at komme i gang med at bruge appen, og hvert galleri indeholder seks streams med forskellige typer af indlæg:

  • ”Seneste nyt” giver dig overblik over de nyeste indlæg og holder dig opdateret på farten.
  • ”Galleri” viser dig de bedste billeder, fra den niche, der interesserer netop dig.
  • ”Marked” er en markedsplads for netop den niche, som du interesserer dig for. Du kan oprette annoncer for både køb og salg, og du kan kontakte sælgerne direkte i app’en.
  • I ”Forum” kan du udveksle erfaringer med andre, der har samme interesse som dig, og du kan få svar på dine spørgsmål eller hjælpe andre.
  • ”Video-stream’en” gør det lidt sjovere og mere levende at se f.eks. en bil og fornemme dens hestekræfter.
  • Sidst, men ikke mindst er ”Fotoalbum” en mulighed for at vise lidt mere detaljerede billeder af f.eks. din sejeste bil.