Den sidste lørdag i oktober slog dørene op for 1700 m2 digitalt læringsmiljø i Haderslev. Ideal Development indgik i foråret et partnerskab med FlowFactory, hvor vores dygtige medarbejdere skal være med til at undervise på den projektorienterede HF-uddannelse.

 

Mønsterbrydere

På FlowFactory er der er særligt fokus på digital teknologi og entreprenørskab. Virksomhederne spiller en central rolle, og skal hvert år levere to projektopgaver, som de studerende skal være med til at løse. Disse projektopgaver indeholder bl.a. caseopgaver, som ligger tæt på erhvervslivet.

FlowFactory er begrebet for kreativitet, uddannelse og udvikling. FlowFactory skal være med til at bryde den traditionelle undervisningsmetode, og indfører en masse nye kreative metoder. Uddannelsen er bygget op omkring et tæt samarbejde med erhvervslivet og udover Ideal Development samarbejder FlowFactory bl.a. med Danfoss, ZENI arkitekter, Jack&Jones og Rambøll.

Et stærkt samarbejde

Vi hos Ideal Development, er glade for at kunne være med til at udvikle og udfordre de studerende på FlowFactory. Vi bakker op omkring kreativ læring og ser frem til, at kunne give de studerende et indblik i vores hverdag. Vi glæder os også til, at kunne fortælle og undervise i vores app-udviklingsprocesser.

Projektlederne bag uddannelsen er Troels Lærke, som er uddannet arkitekt ved Arkitektskolen i Aarhus. Jakob Esben, som siden 2009 har været med til at udvikle de kreative HF-fag ved VUC Syd og har en baggrund indenfor brugerdreven innovation ved Designskolen i Kolding.

Vi forventer et stærkt samarbejde, hvor vi kan give de studerende et nyt perspektiv og hjælpe til med deres spændende projekter. Ideal Development ser det, som alle tiders mulighed og kan ikke vente til vi skal i gang.

Læs mere om FlowFactory på www.flowfactory.dk