Vi prioriterer altid at sætte os grundigt ind i jeres målgruppe og den eller de situationer, appen skal benyttes i. Det er nemlig supervigtigt at vide, om appen skal benyttes, når brugeren ligger hjemme på sofaen eller står nede i supermarkedet.

Siden 2011 har vi udviklet og designet apps, og det ses på den brede vifte af kunder, I kan finde i App Store og Google Play, der har haft Ideal Development med i udviklingsprocessen. Vi har samarbejdet med virksomheder som Karolines Køkken, Den Blå Planet, Formuepleje og Lunar Way, så man kan roligt sige, at vi føler os hjemme i stort set alle brancher og alle målgrupper.

Selvom I ikke har den store viden om apps og teknologierne bag, skal I aldrig tøve med at kontakte os. Vi er her nemlig for at guide jer på vej, uanset om I allerede har en eller flere apps tilknyttet jeres virksomhed, eller om det er første gang, at I skal prøve kræfter med app udvikling.

Vi er eksperter i native apps

Hos Ideal Development udvikler vi native apps. ”Native apps?”, tænker du måske. Bare rolig, vi skal nok dykke ned i, hvad det er for en størrelse…

Native apps kan oversættes til hjemmehørende eller indfødt. Det betyder, at det er apps, der er udviklet til en specifik enhed. Vi udvikler altså en app per system, så der både udvikles en app til iPhone og en anden til Android.

app udvikling

Det er ikke tilfældigt, at vi har valgt at ligge vores fokus omkring app udvikling på native apps. Der er nemlig flere fordele ved at udvikle og designe native apps:

  • Vi har mulighed for at skabe den absolut bedste brugeroplevelse, da vi kan udnytte potentialet ved jeres app fuldt ud. Der er altså næsten ingen begrænsninger for, hvad der kan lade sig gøre.
  • Vi har mulighed for at udnytte de forskellige enheders hardware optimalt.
  • Du er garanteret en topprofessionel app, da stort set alle funktionaliteter kan implementeres.

Hvis I har en idé til en app, der stiller store krav til grafisk animation i form af spil, eller skal underrette og opdatere konstant, er en native app den perfekte løsning for jer! Og hvis jeres app projekt er langt mere simpelt, er en native app stadigvæk den perfekte løsning, da vi har mulighed for at skabe den ideelle brugeroplevelse.

Er en app den rette løsning?

Bare rolig – vi skal nok guide jer til at træffe den rette beslutning, hvis I er i tvivl, om en app er det bedste strategiske træk for jeres virksomhed. Vi ved godt, det er en svær og stor beslutning at skulle tage… Skal man have en app på nuværende tidspunkt, eller ej?

Selvom vi er en stor flok nørder, der elsker ord som Java og Objective-C, skal I ikke tage fejl af os. Vi er eksperter og professionelle, som godt tør fortælle jer, hvis en app er en dårlig idé for jeres virksomhed. Og ja, ja… Selvom vi godt vil tjene til dagen og vejen, har vi altså ikke lyst til at udvikle en app til jer, hvis vi vurderer, at den ikke kan løse det problem, som I står overfor. Vi er nemlig ikke bare et app udviklingshus – vi er en strategisk samarbejdspartner, og vi fortæller jer gerne, hvis vi mener, at I burde give jeres website en opgradering i stedet for, udvikle en sales app eller måske bruge budgettet til noget helt, helt andet.

Hvad skal din app gøre for brugeren?

Der findes utrolig mange forskellige typer apps, som kan alt muligt forskelligt. Men hvad skal jeres app gøre for brugerne? Uanset om I er en start-up eller en gæv spiller, der har været på markedet i mange år, er noget af det første som vi afklarer med jer, hvad jeres app skal gøre for brugerne. Er det en fintech app, der skal give overblik over finansielle situationer, en IoT app, der skal snakke sammen med et fysisk produkt eller en event app, der skal gøre oplevelsen på en given location endnu bedre?

Hvad koster en app egentligt?

Og nu til det store spørgsmål: Hvad koster det at lave en app? Vi ville elske at kunne give jer et entydigt svar på dette, men det findes simpelthen ikke. Det svarer nemlig til at spørge, hvad det koster at bygge en bro uden at vide, hvor lang den skal være, om den skal gå over land eller vand, hvilke materialer der skal bruges og så videre. Men vi vil til gengæld gerne hjælpe jer med at afklare, hvilke tanker I skal have gjort jer, inden vi sammen kan spore os ind på en pris.

Først og fremmest skal I vide, hvad appen skal kunne for at dykke længere ned i den kommende app udvikling, for prisen afhænger nemlig i høj grad af dette. Hvis vi bliver i brometaforen, skal vi nemlig vide, om vi skal udvikle en ny Storebæltsbro eller en mindre gangbro over Gudenåen. Heldigvis mestrer vi både mere basale og enkle apps samt de mere komplekse af slagsen, der eksempelvis kan snakke sammen med jeres database.

I skal også beslutte jer for, om vi skal lave en app til både iPhone, Android og Windows. Det kan også være, I kun vil have en app til iPhone? Og selvom I endnu ikke har klarlagt disse aspekter af den kommende app udvikling, så tøv ikke med at kontakte os! Vi står gerne til rådighed som en strategisk sparringspartner, der hjælper jer i mål med at træffe de rette beslutninger. Vi har trods alt udviklet apps i mere end otte år.