Menu
nav

Ideal Development udvikler: Appen til fremtidens ældrepleje

12. Dec 2016

Ideal Development er i EU-projektet iCareCoops med til at udvikle og designe en app til ældreplejen. Projektet tager udgangspunkt i EUs ældrepleje og fremtidige behov. Læs mere omkring projektet og udviklingen af designet her.

 

I projekt iCareCoops er der stor fokus på de frivilliges rolle i ældreplejen. I appen er det muligt at blive tilknyttet, som frivillig og hjælpe ældre borgere med forskellige opgaver. De ældres hverdag kan på denne måde fungere og plejepersonalet kan tage sig af de sundhedsfaglige- og personlig hygiejne opgaver i stedet.

iCareCoops skal være en platform, som gør det nemmere for frivillige at planlægge og udføre frivilligt arbejde. Appen skal fungerer, som en koordinator, hvor der nemt udveksles kommunikation mellem, de ældre, plejepersonalet og frivillige.

 

Der findes mange forskellige typer ældrepleje i Europa. Alene i Danmark findes der både private og offentlige plejehjem, samt mange former for hjemmehjælp, som er tilpasset lige efter den enkeltes behov. I Europa, hvor de offentlige tilbud ikke er til stede i samme grad, kræver det samarbejde på et andet niveau.

Ens for alle lande er, dog at ældrepleje er kostbar. Uden for Danmarks grænser ses der for øjeblikket en tendens til at ældre flytter sammen i kooperativer. Her lever ældre sammen i en grad af bofællesskab og deles om omkostningerne til fx plejepersonale og hjemmehjælp. Disse kooperativer, bliver i nogen grad drevet af frivillige, som yder en ekstra indsat, så kooperativerne kan løbe rundt i praktisk og de ældre får den opmærksomhed og hjælp de har behov for.

 

 

I Danmark er denne type kooperativer endnu ikke udbredte, selvom danmark har en lang kooperativ tradition inden for f.eks. dagligvare (brugsforeningerne og idag Coop), Boligere (Andelsboligbevægelsen)  og landbruget (bla andelsmejerierne). I nogen lande, som fx Holland, Finland, Sverige og Frankrig stormer kooperativerne frem.

Kooperativerne passer fremragende ind i den voksende deleøkonomi tanke. – hvorfor have en privat handicapbil du måske kun bruger en gang om ugen, når du kan dele den med naboerne og deles om udgifterne?

 

untitled-2-1

 

Antallet af frivillige i ældreplejen i Danmark er stigende. I dag ville ældreplejen ikke fungere uden de mange frivillige, som vælger at bruge deres tid, på at hjælpe andre. Det fungerer sådan, at personalet laver alt det faglige arbejde, mens de frivillige hjælper med de ekstra opgaver og har en særlig vægt på det sociale.

De er med til at gøre en forskel og øge livskvaliteten hos de ældre. Det vigtigste er, at de frivillige fungerer, som et supplement til plejepersonalet og ikke en erstatning. De frivillige bruger deres fritid på, at hjælpe sine medmennesker og engagerer sig i samfundet.

 

Frivillige fungerer typisk, som spisevenner, besøgsvenner eller hjælper blandt andet med rengøring, udflugter osv. I dag er de frivillige en stor aflastning for personalet og de giver et frisk pust af liv. Mere end 80% af de danske kommuner har planer om at udvide antallet af de frivillige i ældreplejen, grundet nedlæggelser af flere tusind fuldtidsstillinger i ældreplejen.

I Danmark er der blandt personalet ansat en række frivillige koordinatorer, som udelukkende arbejder med, at organisere frivillige på ældreområdet. De fungerer som et bindeled mellem borgerne, de frivillige og personalet.

 

iCareCoops appen kan på sigt også skabe en platform med fællesskab for de frivillige, så de sammen kan koordinere deres arbejde og opgaver. I platformen kan der også være et forum, hvor de frivillige at brainstorme og dele idéer, samt planlægge forskellige sociale aktiviteter og arrangementer for de ældre.

Det er en kendt problemstilling at frivillige påtager sig ansvar for nogle opgave, som kræver en sundhedsfagliguddannelse. iCareCoops appen sortere alle opgaverne og tager højde for, om opgavetageren skal være frivillige eller personale. På denne måde sikres det, at kun plejepersonalet tager sig af faglige opgaver. 

En af største problemer i ældreplejen er kommunikationen. På grund af nedskæringer i personalet og den øget krav til dokumentationen, kan det være svært, at finde tid til at holde morgenmøde og lignende, hvor information deles mellem frivillige, ældre og plejepersonalet.

 

iCareCoops appen, kan være med til at forbedre og forenkle kommunikationen. På denne måde, kan det også blive mere attraktivt at være frivillig i ældreplejen, da opgaverne vil blive fordelt rigtigt og misforståelserne undgås. I appen bliver, du som frivillig ikke spurgt om dine arbejdsopgaver, da du selv vælger dem til og fra.

Som frivillig kan du selv planlægge efter din egen tid og når der er særlig brug for hjælp hos de ældre, vil du have mulighed for at tilvælge og prioritere dine opgaver. Opgaverne i appen, er inddelt i forskellige kategorier, som fx. Havearbejde, papirarbejde, indkøb, teknologi og transport.

 

Vi har talt med en frivillig ved navn Lene. Hun har arbejdet fast inden for ældreplejen i Danmark i 10 år og er uddannet speditør. Lene deltager aktivt i aktiviteterne og arbejder hver tirsdag eftermiddag på et plejehjem i 3 timer og alt efter behov. Vi har talt om arbejdet som frivillige og særligt om kommunikationen på et plejehjem. Det har givet os en større forståelse og indsigt i de frivilliges forståelse af frivillighed og deres behov for samarbejde.

 

Hvorfor har du valgt at arbejde som frivillig?

“Jeg vil gerne gøre noget for de ældre. Jeg har i min tid, som frivillige haft fem meget forskellige besøgsværter, som jeg alle holdt rigtig meget af. Drivkraften har været, de ældres borgers glæde, når jeg kommer på besøg. Jeg er folkepensionist, så det er ikke svært at få det til at passe ind i min hverdag, dog er det altid et spørgsmål om prioriteringen. Jeg kan forestille mig at nogle af de andre frivillige, har en presset hverdag, hvor det kan være svært, at få det hele til at hænge sammen.”

 

Hvad består dine arbejdsopgaver af?

“Jeg bestemmer selv, om jeg vil gå en tur med min besøgsven, læse en historie, synge en sang eller snakke med de ældre. Arbejdsopgaverne afhænger af, hvad borgerne er i stand til. Om sommeren sidder vi tit i gårdhaven og nyder vejret. Vi drikker altid eftermiddagskaffe, enten i den fælles spisestue eller på borgernes værelserne.”

 

Hvordan kommunikere i?

“Kommunikationen mellem de frivillige og borgerne, handler meget om, hvad den enkelte ældre er i stand til at tale om. Snakken går for det meste rigtig godt og nogle gange opstår der situationer, hvor der bliver grinet meget. Hvis der ligger et billedalbum på værelset, er det sjovt at se billederne sammen. Det kommer der altid rigtig mange sjove historier ud af. Jeg tager altid sladderblade med, så vi kan tale om alle de flotte kjoler, børn, dyr og hvad der ellers er i den pågældende uge.”

 

“Jeg kommunikere ikke ret meget med personalet, eftersom de som regel forsvinder, hvis vi drikker kaffe i spisestuen.”

 

“Nogle frivilligkoordinatorer holder engang imellem møder for de frivillige, hvor vi drikker kaffe sammen og får talt om vores oplevelser på plejehjemmet. Disse møder skaber et rigtig godt sammenhold og jeg er glad for disse møder, som desværre ikke er så udbredt længere.

Det kan f.eks. være svært, at miste en ældre borger, som man har været rigtig glade for. Derfor er det ofte rart at kunne snakke med andre frivillige, som har oplevet lignende. Disse møder kræver planlægning, og tiden blandt frivillig koordinatorerne har været knap. Derfor er det nu svært at planlægge opgaverne og snakke med de andre frivillige.

Jeg håber der i fremtiden bliver en løsning, så kommunikationen på plejehjemmet generelt bliver bedre.”

 

Der er ingen tvivl om, at de frivillige er blevet en integreret del af plejen. De frivillige tager opgaver, hvor der opbygges en personlig kontakt. Vi kan ud fra vores beretning forstå, at der opstår problemer med planlægningen af de frivilliges opgaver og herunder også kommunikationen mellem de frivillige og plejepersonalet.

 

ICareCoops kommer til at hjælpe med den daglige koordinering og kan være med til at spille en afgørende rolle i hverdagen for fremtidens kooperativer. Læs mere om vores projekt på iCareCoops bloggen

 

A photo by Jeff Sheldon. unsplash.com/photos/4vr9a_sdJ78